Vi etablerer fibernet i Vejle midtby

I Vejle midtby er der stadig lidt over 2300 adresser, hvor fibernet indtil nu ikke har været muligt. Udrulning af fiber i Vejle midtby kommer til at foregå i etaper. Så derfor vil butiksejere, borgere og besøgende fra oktober 2022 og frem til midten af 2024, kunne følge med i projektet, der vil komme til at fylde i gadebilledet. Det kan ikke undgås, når der graves, bores og nedlægges nyt fibernet i jorden. Men processen er nøje planlagt i samarbejde med Vejle Kommune og Vejle City.
Udrulning af fibernet i Vejle midtby kommer til at ske i 3 etaper. Fra oktober 2022 og frem til juni 2023 graver vi inden for dette område. Klik på nedenstående link og se de berørte adresser og hvornår vi graver.
Med etablering af fiberkabler i Vejle midtby sikrer vi, at Vejle i fremtiden kan udnytte de bedste digitale muligheder. Fibernet er infrastruktur på lige fod med el, vand og varme, og adgangen til internet bliver i dag betragtet som en grundlæggende ret for alle. Fiberudrulningen er en fremtidssikrende beslutning, som er en forudsætning for fremtidens velfungerende samfund, hvor vi er afhængige af et sikkert og stabilt internet. Fibernet er den eneste teknologi, der kan løfte fremtidens teknologi.
Fibernet er en del af Danmarks infrastruktur, og det er for alle – ligesom vores fælles veje og elkabler.
Den grønne omstilling betyder en omfattende elektrificering af samfundet og er en utrolig vigtig mission. Elnetselskaber og ladeoperatører står overfor en stor opgave med at gøre infrastrukturen klar til flere varmepumper, ladestandere og solceller, så vi i fremtiden fortsat kan udvikle intelligente løsninger og fleksible energisystemer. For at styrke Vejles elektriske infrastruktur lægger TREFOR elkabler i jorden samtidig. Og der er planlagt samgravning med andre potentielle interessenter, så der undgås at grave igen inden for kort tid.
Både fiberudrulningen og opgraderingen af elkabler er en forudsætning for fremtidens velfungerende samfund, hvor vi er afhængige af et hurtigt, stabilt internet og et stærkt elnet.
I forbindelse med forstærkningen af elnettet i Vejle midtby er vi nødsaget til at slukke for strømmen. Det vil typisk være i en kortere periode på cirka 4 timer om natten, så vi forstyrrer mindst muligt.
Vi sørger altid for at sende en SMS på forhånd, så du er informeret. Men bor du til leje, vil det typisk være din udlejer, der modtager beskeden. Og det kan jo glippe, at beskeden kommer videre til dig.
Det er derfor en god idé, at du også bliver tilmeldt vores sms-service.
Spørgsmål og svar om fibernet i Vejle
Gravearbejdet kommer i alt til at tage cirka 15 måneder. Vi starter med at grave i oktober 2022 og stopper ved udgangen af 2023. Arbejdet omfatter 2300 adresser i Vejle midtby og kommer til at ske i etaper.
Ved graveprojekter af et så stort omfang som dette kan der naturligvis forekomme uforudsigelige ting, som kan give forsinkelser. Vind, vejr og sygdom kan man aldrig 100 % forudsige eller planlægge sig ud af. Men vi ved, at det er en kompleks opgave, og vi har allieret os med de dygtigste inden for feltet. Det betyder, at vi har de rette folk på projektet og sikrer fokus på tidsplanen.
Vi starter med at grave i oktober 2022 og forventer at være færdige ved udgangen af 2023. Vi har udarbejdet en udførlig plan, der viser præcis, hvornår vi graver hvor og hvem der bliver påvirket.
Det kan ikke helt undgås, at vi kommer til at fylde i gadebilledet, når der graves og bores. Men vi har nøje planlagt efter at skabe mindst mulige gener.
Alle i Vejle midtby får muligheden for at blive koblet på fibernettet. Hvis du ønsker at få fiberen ført helt ind til dig og få installeret en fiberboks, kræver det dog, at du skriver dig op. Også selvom du ikke ønsker at benytte fibernettet i første omgang. Tilslutningen har ikke nogen etableringsomkostninger og er uden købsforpligtelser.
Det er omfattende at nedlægge fiberkabler i en hel bymidte. Vi har delt arbejdet op i 3 etaper, så vi derved undgår, at hele byen er berørt på samme tid. Derfor vil det føles som om, at vi graver utroligt længe. Du kan følge med i graveprocessen ved at klikke på nedenstående link.
Vi har valgt at arbejde sammen med nogle dygtige samarbejdspartnere, der er vant til denne type opgaver.
Fandt du ikke svar på dine spørgsmål? Så har vi her samlet en lang række spørgsmål og svar til dig vedrørende fibernettet.